Tema 3

Der er store mængder bioressourcer i de kommunale affaldsmængder. I 2023 indsamlede Københavns Kommune mere end 15.000 ton madaffald og 7.500 ton haveaffald. Samtidig er der et stort potentiale for at øge sorteringen af madaffald.

For at understøtte udviklingen af løsninger, der kan fremme kvaliteten i genanvendelsen af madaffald og haveaffald, vil kommunen være opsøgende og implementere nye, relevante behandlingsløsninger i takt med, at de udvikles. Det gøres blandt andet ved fortsat at deltage i udviklingsprojektet PROFIT, der er støttet af Innovationsfonden, hvor der udvikles løsninger, som omdanner madaffald via biogas til proteinholdigt foder. Projektet, der løber til og med 2026, omfatter fangst og anvendelse af CO₂ fra biogassen til at optimere produktionen af metan (Power-to-X).

Desuden skal det undersøges, om det er muligt at finde en behandlingsmetode til det madaffald, som ender i restaffaldet. Anvendelsen kan fx være bioforgasning, produktion af biokul, gødning eller proteiner. Løsningen kan på sigt supplere kildesorteringsordningen for madaffald og bidrage signifikant til udnyttelsen af madaffaldet.

Genanvendelsesprocenten på genbrugsstationerne ligger højt og er med til at løfte den samlede genanvendelse i byen, men der er stadig muligheder for at sortere flere forskellige affaldstyper til genanvendelse.

I tæt samarbejde med ARC, som driver genbrugsstationerne, vil Københavns Kommune løbende teste nye sorterings- og afsætningsmuligheder, der kan fremme genanvendelsen af ressourcerne fra genbrugsstationerne. Der kan fx arbejdes på at sikre, at færre genanvendelige materialer ender i containere til blandet affald, men i stedet sorteres til genanvendelse. Derudover kan der arbejdes på at sikre bedre behandlingsløsninger til eksempelvis plastaffald.

Det kræver løbende test og udvikling at sikre, at kommunens krav til behandlingen af borgernes affald følger og understøtter teknologiudviklingen og markedet.

Københavns Kommune vil derfor arbejde aktivt for at forbedre kvaliteten i behandlingen i samarbejde med de virksomheder, der håndterer borgernes affald, fx plast. Det gøres blandt andet gennem test af nye behandlingsteknologier i samarbejde med industrien samt offentligt-privat samarbejde om udvikling af nye løsninger. Der vil blandt andet være fokus på at fortsætte arbejdet fra Ressource- og Affaldsplan 2024 med at sikre gode behandlingsløsninger for bleer, madrasaffald samt stort indbo. Dertil fokuseres på komplekse affaldstyper som fx plast og tekstiler.

Københavns Kommune kan ikke nå målsætningen i Ressource- og Affaldsstrategi 2030 om 60 % reel genanvendelse alene ved at sortere så mange ressourcer til genanvendelse som muligt. Der er også behov for en systematisk indsats for at sikre, at genanvendelsesprocesserne resulterer i nye råvarer af høj kvalitet. Der er fx stor forskel på, om plastaffald genanvendes til billige blandingsprodukter eller fødevarekontaktmaterialer af høj værdi. Førstnævnte har begrænsede anvendelsesmuligheder og medfører lavere reel genanvendelse, sidstnævnte har mange anvendelsesmuligheder, erstatter brugen af nye råvarer og kan genanvendes igen og igen.

For at sikre reel genanvendelse i høj kvalitet, der understøtter den cirkulære økonomi, skal der udvikles og implementeres et kvalitetshierarki for genanvendelse i København. Formålet er at gøre det muligt at skelne mellem høj og lav kvalitet i genanvendelsen og at skærpe kravene i udbuddene af behandlingskontrakterne.

• Bidrag til hovedmål 2: 6.500 ton øget indsamling i 2030
• Bidrag til hovedmål 3: 200 ton indsamlet i perioden
• Takstfinansiering i perioden: 25.000.000 kroner

For at understøtte arbejdet med partnerskaber og samarbejde på tværs af mange aktører videreføres erfaringerne fra Ressource- og Affaldsplan 2024 med innovationsplatformen Circular Copenhagen. Platformen bruges som metode til at etablere partnerskaber med relevante virksomheder, vidensinstitutioner og organisationer gennem løbende ”call for partners”. På den måde understøtter Circular Copenhagen en række af de øvrige indsatser i Ressource- og Affaldsstrategi 2030. Samtidig sikrer platformen lettere adgang til relevante projekter i forvaltningen for de virksomheder og organisationer, som ønsker at teste og udvikle nye løsninger, der efterspørges af Københavns Kommune.

Udfordringen med tekstilaffald løses ikke alene ved at indsamle tekstilaffald til genanvendelse. Der er behov for partnerskaber på tværs af værdikæden, som også inkluderer designere og producenter. Tekstilerne skal fra start af designes på en måde, der gør det muligt at holde materialerne i kredsløb så lang tid som muligt.

Københavns Kommune vil bygge videre på erfaringerne fra Ressource- og Affaldsplan 2024 med at etablere tværgående samarbejder, som inkluderer producenter, designere, indsamlere og sorteringsvirksomheder i partnerskaber og netværk. Der vil blandt andet være fokus på at skabe klarhed om, hvilke krav der kan og bør stilles til behandlingen af tekstilaffaldet samt test af nye behandlingsløsninger.

• Bidrag til hovedmål 1: 200 ton øget indsamling i 2030
• Bidrag til hovedmål 2: 1.000 ton øget indsamling i 2030
• Takstfinansiering i perioden: 20.000.000 kroner

Københavns Kommune arbejder ud fra en overordnet kommunikationsstrategi på affaldsområdet, der sikrer målrettet og effektfuld kommunikation til borgerne bl.a. baseret på data om behandling af borgernes affald.

Kommunen tester og effektmåler løbende kommunikationen, så den kan tilpasse budskaberne til forskellige målgrupper i takt med de forandringer, der sker i affaldshåndteringen.

Kommunikationen har fokus på at understøtte adfærdsændringer hos københavnerne, så de motiveres til og bliver bedre til at affaldssortere.

Der skal udvikles en metode til løbende at analysere sammensætningen af københavnernes restaffald baseret på data fra sorteringsanlægget til restaffald.

Nuværende praksis for at undersøge, hvor meget genanvendeligt affald der er i restaffaldet, er at gennemføre stikprøver af restaffald hvert tredje år.

Med den kommende teknologi kan sammensætningen af restaffaldet overvåges løbende. Det vil gøre det mere effektivt at udpege affaldstyper, hvor der fortsat er et potentiale for at øge genanvendelsen.

Affaldet i København er et resultat af københavnernes forbrug, men der er en begrænset viden om, hvordan forbrug og affaldsdannelse hænger sammen. Derfor skal der i strategiperioden udvikles et materialestrømsregnskab for København. Det skal give et overblik over flowet af materialer og produkter, der kommer ind i byen, og de resulterende affaldsstrømme.

Materialestrømsregnskabet skal skabe bedre viden om de områder, hvor der er størst mulighed for at reducere affaldsmængden og forbedre genanvendelsesmulighederne.

De offentlige sorteringspunkter, som er blevet etableret under Ressource- og Affaldsplan 2024, skal udstyres med sensorer, som løbende sender data om, hvor fuld beholderen er. Data fra sensorerne kan blandt andet bruges til at optimere tømningerne, så der kun tømmes, når beholderne er fulde. Samtidig kan det give løbende informationer om, hvilke beholdere der bruges hyppigt, og hvilke der ikke bruges nok.

Københavns Kommune vil udstyre udvalgte sorteringspunkter, beholdere i gårdene og andet indsamlingsmateriel med sensorer for at teste, om det kan give driftsbesparelser på affaldshåndteringen.

• Bidrag til hovedmål 1: 200 ton øget indsamling i 2030
• Bidrag til hovedmål 2: 2.000 ton øget indsamling i 2030
• Takstfinansiering i perioden: 25.000.000 kroner