Tema 2

I Ressource- og Affaldsplan 2024 er mange af borgernes barrierer for affaldssortering blevet kortlagt og forsøgt kommet i møde med nye løsninger. Det gælder fx udviklingen af en opgraderet kurv til madaffald og skilte, der gør det nemmere at sortere i de rigtige beholdere i gårdene.

I Ressource- og Affaldsstrategi 2030 arbejder kommunen videre med at tilpasse og udbrede adfærdsrettede løsninger, så endnu flere kommer i gang med at sortere, og de, der allerede sorterer, kommer til at sortere endnu mere.

Det er testet, at københavnerne sorterer mere og bedre, når de bliver mødt med små farvede skilte i gården, der viser, hvordan de forskellige affaldstyper skal sorteres. Derfor blev der i 2023 sat en indsats i gang for at implementere et nyt skiltekoncept.

I Ressource- og Affaldsstrategi 2030 gøres indsatsen færdig, så skiltene kan findes i alle de gårde i byen, der er egnede til ophæng.

Københavns Kommune vil gøre det lettere for københavnerne at sortere i forbindelse med de mere end 90.000 flytninger, der finder sted i København hvert år.

I forbindelse med flytninger opstår der typisk store affaldsmængder, som københavnerne ofte ikke er sikre på, hvordan skal sorteres, og som beholderne i gården ikke er tilpasset til. Derfor evalueres arbejdet fra Ressource- og Affaldsplan 2024 med at ud
brede et ”flyttekit”, der hjælper borgerne med at sortere til genbrug og genanvendelse.

Københavns Kommune vil teste forskellige metoder til, hvordan renovationsmedarbejdere kan give feedback direkte til beboere og affaldsansvarlige omkring affaldssortering. Feedback fra renovationsmedarbejderne kan fx være via flyers, klistermærker eller lignende.

Formålet med pilotprojektet er at afprøve, om renovationsmedarbejdernes unikke viden om affaldssortering kan være med til at løfte genanvendelsen
og renheden i fraktionerne.

Københavns Kommune har kigget på andre europæiske byer med høj genanvendelse og konstateret, at et fællestræk for mange af dem er, at borgernes personlige affaldsgebyr bliver sat i forhold til, hvor meget og hvor godt de sorterer. Sådanne systemer kaldes ”pay-as-you-throw” (PAYT).

I København er der etableret en form for PAYT-system baseret på containervolumen og antal tømninger stillet til rådighed for borgerne.

Undersøgelser viser, at PAYT-systemer baseret på vægt af restaffaldet giver et stærkere incitament til at sortere. 

Der er både juridiske, praktiske og gebyrtekniske udfordringer ved at etablere lignende systemer i København, så der er brug for at undersøge og teste forskellige mulige løsninger, før et PAYT-system eller en alternativ måde at indrette gebyrstrukturen eventuelt kan indføres.

Som led i projektet skal det afklares, om et fejlsorteringsgebyr kan være en del af en samlet løsning, der styrker københavnernes incitament til at sortere genanvendelige affaldstyper ud af restaffaldet – ikke mindst madaffald, som er den klart tungeste affaldstype og derfor har en væsentlig betydning i et vægtbaseret PAYT-system.

Derudover skal det undersøges, hvordan indsatsen kan kombineres med en bydækkende kommunikation til alle byens husstande om, hvilke besparelsespotentialer der er på deres affaldstakst, hvis de kan reducere antallet af beholdere med restaffald ved at sortere mere.

• Bidrag til hovedmål 1: 100 ton øget indsamling i perioden
• Bidrag til hovedmål 2: 6.000 ton øget indsamling i perioden
• Takstfinansiering i perioden 2025-30: 49.000.000 kroner

Effektiviteten af Københavns Kommunes affaldssystem afhænger blandt andet af, om der er dedikerede affaldsansvarlige – både frivillige og professionelle – som bidrager aktivt til at få affaldsløsningerne til at fungere i byens mange gårde. De affaldsansvarlige er i denne sammenhæng en fællesbetegnelse for viceværter, renovationsmedarbejdere, boligbestyrelser og almindelige borgere, der har påtaget sig opgaven med at være tovholdere for affaldssorteringen i boligforeningen. Fælles for dem alle er, at de er den primære kontakt mellem beboerne og Københavns Kommunes affaldsservice.

Indsatsen vil give de affaldsansvarlige hjælp til selvhjælp ved at give dem adgang til kompetencer og handlemuligheder til at skabe bedre sortering i den enkelte ejendom. Det kan fx være nyhedsbreve, informationsmaterialer eller andre hjælperedskaber, så de affaldsansvarlige holdes opdaterede på de nyeste tiltag, eller gennem direkte dialog.

93 % af Københavns godt 330.000 husstande er lejligheder i etageejendomme, hvor beboerne deler affaldsbeholdere i gården.

Københavns Kommune bygger videre på den opsøgende indsats for at understøtte affaldssortering i byens boligforeninger, som blev igangsat i Ressource- og Affaldsplan 2024. Her samarbejder kommunen med interesserede boligforeninger om kommunikation til beboere, optimering af gårdens standpladser, rådgivning i forhold til sortering af stort indbo og lignende.

Siden 2023 har det været muligt for både borgere og affaldsansvarlige at skrive og ringe til en affaldsfaglig person i kommunen for at få konkret vejledning om sortering eller hjælp til bestillinger af fx affaldsbeholdere. Ordningen videreføres til og med 2026.

Hensigten med pilotprojektet er at afklare, i hvilket omfang kommunens service til borgere med affaldsrelaterede spørgsmål kan effektiviseres igennem mere direkte dialog.

• Bidrag til hovedmål 2: 1.000 ton øget indsamling i perioden
• Takstfinansiering i perioden 2025-30: 37.000.000 kroner

I slutningen af 2023 startede kommunen en indsats for at tilpasse beholderne til restaffald i byens gårde, så omfanget understøtter, at mere affald sorteres til genanvendelse frem for forbrænding. Som følge af indsatsen har cirka halvdelen af byens etageboliger fået reduceret antallet af beholdere til restaffald og frigjort mere plads til det genanvendelige affald.

Der er i strategiperioden fokus på at inkludere de øvrige ejendomme, som ofte har særlige forhold som skakte, mobilsug, mange erhvervslejemål m.m. Ejendommene vil blive gennemgået og få justeret kapaciteten til de genanvendelige affaldstyper.

Derudover arbejdes på at forbedre beholderløsningerne i forbindelse med nybyggeri.

Knap en tredjedel af det elektronik, der bliver solgt i Danmark hvert år, bliver indsamlet som elektronikaffald. Danmark ligger langt fra EU’s målsætning om at indsamle 65 % af de solgte elektronikprodukter.

Den lave indsamlingsprocent skyldes kombinationen af tyveri, fejlsortering og ophobning af elektronik hos borgerne, som bl.a. kan være utrygge ved at aflevere elektronik med personfølsomme data på genbrugsstationerne. Det er især vigtigt at komme problemer med tyveri til livs, hvis mere elektronik skal indsamles og afsættes til genbrug.

Elektronikken indeholder sjældne jordarter og metaller. En moderne mobiltelefon kan indeholde over 40 forskellige metaller.

Selvom der arbejdes på at udvikle nye teknologier til genanvendelse af elektronikaffald, bliver der typisk kun genanvendt 1 % af de sjældne jordarter og metaller. Det er derfor vigtigt, at elektronikken bliver repareret og levetidsforlænget længst muligt, inden produkterne bliver til affald. I projektet testes forskellige fysiske løsninger, som kan være med til at beskytte elektronikken mod tyveri og forbedre indsamlingen.

Københavns Kommune ønsker at samarbejde med relevante aktører som fx Dansk Producentansvar, Kollektivordningerne, Dansk Erhverv og brancheforeninger om at modvirke problematikken omkring tyveri.

Kommunen ønsker hele tiden at forbedre de eksisterende indsamlingsordninger for at gøre dem mere effektive og sikre, at en større del af affaldet indsamles til genanvendelse.

Der skal testes en ny og lettere beholder til glasaffald, som kan bruges på flere ejendomme og understøtte genbrug af glas.

Derudover testes en fast halvårlig kadence på vask af madaffaldsbeholdere samt en fleksibel ordning for indsamling af stort indbo og indendørs træ. Sidstnævnte ordning er rettet mod ejendomme, som endnu ikke er en del af den nuværende ordning for stort indbo, fx på grund af pladsmangel eller vanskelige adgangsforhold. 

Nogle af byens haveforeninger har i dag begrænset adgang til affaldssortering som følge af trange adgangsforhold og pladsudfordringer. Der skal udvikles og testes en sorteringsløsning, der kan sikre affaldssortering i haveforeningerne. Der foretages en løbende evaluering af behovet for yderligere tests, som kan forbedre indsamlingsordningerne, herunder de husstandsnære løsninger i det offentlige rum.

• Bidrag til hovedmål 2: 3.500 ton øget indsamling i perioden
• Takstfinansiering i perioden 2025-30: 68.000.000 kroner

Der skal foretages en samlet evaluering af affaldssortering i det offentlige rum i København.

Evalueringen skal danne grundlag for at undersøge brugen af sorteringsmuligheder i det offentlige rum samt tilpasning af affaldstyperne i de eksisterende sorteringspunkter. Evalueringen vil desuden indeholde en analyse af udbredelsen og brugen af centralsug og mobilsug i København med henblik på, hvilken rolle teknologierne skal spille i affaldssystemet i fremtiden. Der er omkring 250 mobilsug i København, som bruges til at indsamle og tømme restaffald.

Endelig suppleres evalueringen med en vurdering af, hvordan de genanvendelige dele af gadeaffaldet kan sorteres til genanvendelse i fremtiden, herunder en finansieringsmodel.

De offentlige sorteringspunkter er fordelt over alle bydele og giver københavnerne mulighed for at aflevere genanvendeligt affald på vej til arbejde, studie eller andet som supplement til sorteringsløsningerne hjemme ved ejendommen.

Ressource- og Affaldsstrategi 2030 har fokus på at få flere københavnere til at gøre brug af sorteringspunkterne og sikre, at de integreres bedst muligt i byens rum.

Der er behov for løbende at udvikle og teste løsninger til at forbedre beholderne og materiellet. Fokus vil fx være på rumopdelte beholdere, komprimatorløsninger til pap og plast eller andre løsninger, som er attraktive at bruge for københavnerne og understøtter effektiv drift af sorteringsløsningerne i det offentlige rum.

• Bidrag til hovedmål 2: 500 ton øget indsamling i perioden
• Takstfinansiering i perioden 2025-30: 14.000.000 kroner

Der er cirka 125.000 virksomheder i København med private ordninger, og erhvervsaffaldet udgør en tredjedel af de samlede affaldsmængder i København. Det er en mindre andel af byens virksomheder, der står for den største del af affaldet, så ved at analysere affaldsmængderne og målrette indsatsen, kan en stor del af
potentialet indfries.

Virksomhederne hjælpes gennem dialog, vejledning og tilsyn – både direkte i de enkelte butikker og kontorer samt gennem hovedkontorer og brancheforeninger. 

Indsatsen bygger videre på de erfaringer, som kommunens erhvervsaffaldskonsulenter allerede har med at vejlede virksomheder til bedre og mere affaldssortering.

Forventningen er, at erhvervsaffaldskonsulenterne kan hjælpe virksomhederne med at sortere yderligere 30.000 ton til genanvendelse frem til 2030.

Derudover styrkes indsatsen ved at inkludere vejledning om affaldsforebyggelse til virksomhederne, så de også kan være med til at skabe mindre affald i København.

Omkring 16.000 mindre virksomheder ligger i ejendomme med både boliger og virksomheder. De deler gårdmiljø med beboerne og bruger de kommunale affaldsordninger, i modsætning til de virksomheder, der har private ordninger.

Kommunen skal igennem en opsøgende vejledningsindsats og målrettet kommunikation hjælpe virksomhederne med at få og fastholde god sorteringspraksis, så virksomhederne sorterer på lige fod med beboerne i ejendommen.

• Bidrag til hovedmål 2: 1.500 ton øget indsamling i perioden
• Bidrag til hovedmål 3: 30.000 ton øget indsamling i perioden
• Takstfinansiering i perioden 2025-30: 4.000.000 kroner
• Skattefinansiering i perioden 2025-30: 27.000.000 kroner